Arkiv over januar, 2009
Luksus Chick

Jeg føler mig som en rigtig luksus pige i dag

DIY Alexander Wang ‘09, hultop
Jeg tror ikke jeg er den eneste som er forelsket i Alexander Wangs hullede toppe og sweaters. De er lækre, sexede og rå. Du kan nemt lave en selv og med inspiration fra behind the Seams har jeg lavet min egen opskrift på den hullede skønhed.
Tag en gammel top eller køb en billig basis bluse eller sweater. Jeg valgte en gammel tanktop ud fra skabet med glitter i overfladen. Jeg bruger den både som minikjole og almindelig top.
Tag tanktoppen på, marker med nåle hvor du gerne vil have huller. Klip hullerne i forskellig form og størrelse.
Sådan her så et af mine udklippede stykker ud. Det ses lidt bedre end hullet oppe over.

Køb noget gennemsigtig chiffon eller taft. Jeg købte kun 25 cm, og det var meget billigt.
Klip en firkant taft ud, så den kan dække det hul du skal sy. Det er vigtigt at den er en del større end hullet.
Nål taften fast og sy med store sting. Husk at nippe nålen fast i toppens tråde bagpå, ellers kan sytråden ses på forsiden af toppen, hvilket ikke er så fint. Klip derefter det firkantede stykke stof til, så der er en cm sømrum omkring hullet (klip først når taften er syet fast!)
Her har i resultatet! Jeg synes det er rigtig fint. Dog tror jeg at jeg vil lave flere huller rundt omkring.

Hvis du kan lide resultatet synes jeg du skal prøve det. Det her er et rigtig simpelt projekt og det ser knaldgodt ud bagefter.
Never Denim lancering
Der var mødt en del mennesker op hos Star PR til lancering af Bik Boks nye denimlinje Never Denim og til mingling og en drink. Jeg havde taget min veninde Sandra med, som pænt hjalp mig med at holde tøjet op, så jeg kunne tage billeder af det.
Stemningen var god og vi gik med det samme i gang med at klemme, kigge og tage billeder af kollektionen.
kollektionen var rigtig lækker og aldeles brugbar. Never Denim linjen indeholder mange cool forårstendenser som jeg sætter stor pris på.
Overdele var der masser af. Fra basis tanktops, feminine blondetoppe og toppe med nitter. Jakkerne var militærinspirerede i husarstil. Sammenholdt med de blegede og trashy jeans var der tydeligt taget inspiration fra Balmain, hvilket absolut ikke er dårligt
Der var leget med farver og forskelligt denim, på jeans, kjole og nederdel. Mønstret var et lyn og gav associationer til tegnefilmshelte. Jeg synes det var et meget sjovt påfund og kan man style det ordentlig er det en fed detalje.
Ingen overraskelse var det at se nitter på tøjet. Jeg har skrevet om den famøse sorte nittevest, som var ganske laber in real life. Der var nitter på lommer, jeans og veste. Desværre savnede jeg skjorten med nitter, som i måske allerede har set, den var desværre ikke med til lancering.
Alt i alt var den en rigtig sjov og dejlig oplevelse at være til lancering. Sjovt var det også at se nogle af de andre modebloggere, bla. Maria fra Mode med mere. Det var rigtig hyggeligt at få snakket lidt med jer.
Inden vi gik fik vi en lille goodiebag med et noget overraskende indhold, men det kan jeg vise jer en anden dag.

270109

Håndbold!
260109
What a day 

DIY: Klorblegning af denim og jeans!

250109







Hola chicas! 

