













Et skønt inferno af cupcakes og hvinende sukkersød indretning, der næsten giver huller i tænderne bare man kigger på det, det er hvad The Magnolia Bakery byder på. Jeg er helt vild med det lille åndehul af romantik og velsmagende kager, beliggende i hjertet af Greenwich Village, New York City, nærmere betegnet på Bleecker Street 401. Kun et stenkast fra Carries trappe (Sex & The City), ligger det lille bageri og det er vel også netop fra serien Sex & The City at de fleste af os kender de pastelfarvede cupcakes. Og jeg må sige jer at deres cupcakes er en himmelsk mundfuld. Jeg fik selv en cupcake med chocolate icing og selve kagen var med vanilje smag, yummi! The Magnolia Bakery er efter min mening et besøg værd, blot et lille tip, hvis I skal til N.Y.C. engang i fremtiden.
G’night ladies!

