Dyster stemning på dagens outfit billeder, men det kan jeg nu godt lide i dette tilfælde. Muligvis er det kombinationen af mine mørke læber og det grå vejr, som skaber dysterheden. I er forresten fantastiske min kære læsere, der har været kæmpe deltagelse i Sony Ericsson konkurrencen, hvor I kan vinde en Xperia Ray smartphone! Hvis du ikke allerede deltager, så skynd dig at skriv en kommentar lige her! Må ærligt indrømme at jeg sagtens kan bruge den flotte mobil, men det er jo en af jer, som bliver den heldige vinder.
Jeg er I humør til lidt musikalske toner, og derfor byder jeg på en skøn sang, som er godt spillet for tiden. Blandt andet P3′s uundgåelige i sidste uge. Lukas Graham er navnet, som er på rigtig manges læber for tiden, og ikke uden grund for hans musik er virkelig fantastisk. Og så kan jeg forresten ikke komme mig over at lille Grunk, er blevet så stor. Jeg var kæmpe fan af Krumme filmene som lille, hvilket en del af jer nok også har været. Tryk på kassettebåndet, for at høre Drunk In The Morning. Andre som er hooked på hr. Graham?

